District-heating mains construction work (Дания - Тендер #47067119) | ||
| ||
| Для перевода текста тендера на нужный язык воспользуйтесь приложением: | ||
Страна: Дания (другие тендеры и закупки Дания) Организатор тендера: Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning Номер конкурса: 47067119 Дата публикации: 13-10-2023 Сумма контракта: 1 389 432 194 (Российский рубль) Цена оригинальная: 175 000 000 (Датская крона) Источник тендера: Единая система закупок Европейского союза TED |
||
Rammeaftale om udførelse af anlægs- og rørarbejder
Nærværende udbud vedrører en rammeaftale om udførelse af anlægs- og rørarbejder i forbindelse med udbygningen af fjernvarmenettet i Rødovre Kommune. Aftalerne omfatter udførelse af anlægs- og rørarbejderne i hovedentreprise.
Projektet omfatter en udbygning af fjernvarmenettet i et parcelhusområde, der er beliggende i Rødovre Kommune. Parcelhusområdet er beliggende syd for Roskildevej.
Den udbudte opgave omfatter hverken VVS- og el-arbejder eller levering af fjernvarmeunits, der udføres i andre entrepriser.
Udbudsmaterialet er tilgængeligt i elektronisk format på RIB Software (Byggeweb) med udbudsnummet: TN213761
Roskildevej, 2610 Rødovre
Nærværende udbud vedrører en rammeaftale om udførelse af anlægs- og rørarbejder i forbindelse med udbygningen af fjernvarmenettet i Rødovre Kommune. Anlægs- og rørarbejderne skal udføres i hovedentreprise.
Rammeaftalen udbydes af Rødovre Kommune på vegne af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (herefter ”RKF”).
Projektet omfatter en udbygning af fjernvarmenettet i et parcelhusområde, der er beliggende i Rødovre Kommune. Parcelhusområdet er beliggende syd for Roskildevej.
Rammeaftalen omfatter udførelsen af ca. 10,5 km hoved- og fordelingsledninger samt 824 potentielle kundetilslutninger. Opgaven forventes inddelt i 11 mindre etaper, der skal udføres i perioden fra år 2024-2027.
På tidspunktet for udbuddet af rammeaftalen forventes der en tilslutning på ca. 80% af de potentielle kunder i parcelhusområdet.
RKF forventer at udnytte rammeaftalen ved at afgive bestilling på de to første etaper, som forventes udført i løbet af 2024, umiddelbart efter rammeaftalens indgåelse. Efterfølgende forventer RKF at afgive bestillinger på anlægs- og rørarbejderne så der arbejdes på to etaper samtidigt, hvorved entreprenøren opnår en jævn arbejdsmængde gennem hele året.
Alle dele til det præisolerede rørsystem leveres af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, som en bygherreleverance. Bygherreleverancen skal afhentes af entreprenøren i takt med, at den skal forbruges.
Den udbudte opgave omfatter hverken VVS- og el-arbejder eller levering af fjernvarmeunits, der udføres i andre entrepriser.
Det udbudte arbejde er mere detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet.
På tidspunktet for Rammeaftalens indgåelse er det RKFs forventning, at den maksimale mængde under Rammeaftalen vil udgøre 10,5 km hovedledning til forsyning af 824 potentielle kunder i området (herefter ”Rammen”).
Rammen er baseret på et skøn, hvori der navnlig er taget højde for den usikkerhed, som fjernvarmeområdet er præget af, herunder antallet af tilslutninger til fjernvarmenettet.
RKF kan frem til seks måneder før Rammeaftalens udløb forhøje Rammen med 10 % af den ovennævnte mængde. Rammen kan således forhøjes til i alt 11,55 km hovedledning.
Rammeaftalen er ikke forpligtende for RKF, hvilket betyder, at RKF i Rammeaftalens varighed kan indkøbe de samme arbejder, som er omfattet af nærværende Rammeaftale, hos andre end Hovedentreprenøren.
RKF forpligter sig ikke med Rammeaftalen til at aftage en bestemt mængde eller værdi af arbejder fra Hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren kan således ikke gøre krav på regulering af de tilbudte priser, erstatning, kompensation eller anden godtgørelse, hvis RKF bestiller færre arbejder end forudsat eller beskrevet i Rammeaftalen eller dennes bilag.
RKF kan ensidigt forlænge rammeaftalens varighed i to (2) gange ét (1) år (dvs. med ét år ad gangen). RKF skal senest 6 måneder før rammeaftalens udløb meddele hovedentreprenøren, hvorvidt RKF ønsker at forlænge rammeaftalen.
Tilbudsgiver skal opfylde følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen:
(A) Årsomsætning på minimum 40 mio. kr. i hvert af de tre (3) senest afsluttede regnskabsår,
(B) Egenkapital på minimum 10 mio. kr. i hvert af de tre (3) senest afsluttede regnskabsår, og
(C) Soliditetsgrad på minimum 15 % i hvert af de tre (3) senest regnskabsår. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal både tilbudsgivers og de støttende enheders egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen af soliditetsgraden. Er tilbudsgiver en sammenslutning, skal samtlige deltageres egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen.
Med ”de tre (3) senest afsluttede regnskabsår” forstås de tre (3) seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger et godkendt årsregnskab.
I ESPD’et bør tilbudsgiver derfor give oplysninger om følgende:
- Tilbudsgivers årsomsætning i DKK
- Tilbudsgivers egenkapital i DKK
- Tilbudsgivers soliditetsgrad i procent.
Hvis tilbudsgiver ikke kan give oplysninger vedrørende økonomisk og finansiel kapacitet, fordi tilbudsgiver er etableret inden for de seneste tre (3) år, skal tilbudsgiver anføre dette i ESPD"et.
En tilbudsgiver, der står til at få tildelt kontrakten, skal på RKFs anmodning fremlægge bevis for overholdelsen af RKFs mindstekrav til tilbudsgivers økonomiske og finansielle formåen. Beviset kan være i form af:
1) Tilbudsgivers senest godkendte årsregnskab, eller
2) En revisorpåtegnet erklæring om de efterspurgte økonomiske nøgletal.
Tilbudsgiveren er imidlertid ikke forpligtet til at fremlægge det ovennævnte bevis, hvis oplysningerne er frit tilgængelige for RKF.
Baserer tilbudsgiver sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal tilbudsgiver på RKFs anmodning – og ikke som en del af tilbuddet – fremlægge en erklæring, der godtgør, at den støttende enhed stiller sin økonomiske og finansielle kapacitet til rådighed for tilbudsgiver, og som godtgør, at den støttende enhed har påtaget sig en solidarisk hæftelse for tilbudsgiver i forbindelse med kontraktens gennemførelse. Til dette formål kan tilbudsgiver og den støttende enhed anvende den støtteerklæring, der er offentliggjort, som en del af udbudsmaterialet.
Bemærk: Er tilbudsgiver en sammenslutning (fx et konsortium) eller baserer tilbudsgiver sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (fx underleverandører) til brug for opfyldelse af mindstekravene, skal der indgives særskilt ESPD for hver deltager.
Minimum level(s) of standards possibly required:(A) Årsomsætning på minimum 40 mio. kr. i hvert af de tre (3) senest afsluttede regnskabsår,
(B) Egenkapital på minimum 10 mio. kr. i hvert af de tre (3) senest afsluttede regnskabsår, og
(C) Soliditetsgrad på minimum 15 % i hvert af de tre (3) senest regnskabsår. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal både tilbudsgivers og de støttende enheders egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen af soliditetsgraden. Er tilbudsgiver en sammenslutning, skal samtlige deltageres egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen.
Tilbudsgiver skal opfylde følgende mindstekrav til teknisk og faglig formåen:
(A) Tilbudsgiver skal have udført mindst tre (3) tilsvarende opgaver. Opgaverne skal være udført inden for de seneste fem (5) år.
Med ”tilsvarende opgaver” forstås opgaver, som vedrører udførelse af projekter med præisolerede rør i jord.
Med ”udført” forstås, at opgaven enten er igangværende eller afsluttet inden for de seneste fem (5) år forud for tilbudsfristen.
Tilbudsgiver må maksimalt vedlægge fem (5) referencer. Hvis tilbudsgiver vedlægger flere referencer end det tilladte antal, vil RKF vurdere tilbuddet på baggrund af de fem (5) først anførte referencer, og se bort fra eventuelle referencer, som måtte være anført derefter.
I ESPD’et bør tilbudsgiver derfor give oplysninger om følgende:
- Referenceopgaver med oplysninger om tilbudsgivers betydeligste erfaring med udførelse af projekter med præisolerede rør i jord.
Hver enkelt reference bør indeholde:
- Kundens navn,
- Kontaktperson for den pågældende kunde med telefonnummer og/eller e-mailadresse,
- Tidspunkt for opgavens udførelse, og
- Beskrivelse af opgavens art og omfang.
Den referenceliste, som skal indeholdes i ESPD’et anses af RKF for at være den endelige dokumentation for tilbudsgivers tekniske og faglige formåen. RKF er dog berettiget til at kontrollere de afgivne oplysningers rigtighed, fx ved at rette direkte henvendelse til de kontaktpersoner, som er anført i referencelisten.
Baserer tilbudsgiver sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, skal tilbudsgiver fremlægge en rådighedserklæring, der godtgør, at enheden stiller sin tekniske og faglige kapacitet til rådighed for tilbudsgiver. Til dette formål kan tilbudsgiver og den støttende enhed anvende den rådighedserklæring, der er offentliggjort, som en del af udbudsmaterialet.
Bemærk: Er tilbudsgiver en sammenslutning (fx et konsortium) eller baserer tilbudsgiver sig på andre enheders tekniske og faglige formåen (fx underleverandører) til brug for opfyldelse af mindstekravene, skal der indgives særskilt ESPD for hver deltager.
Minimum level(s) of standards possibly required:(A) Tilbudsgiver skal have udført mindst tre (3) tilsvarende opgaver. Opgaverne skal være udført inden for de seneste fem (5) år.
Hovedentreprenøren skal stille sikkerhed i overensstemmelse med rammeaftalens bestemmelser, herunder princippet i AB 18.
RKF skal særligt gøre opmærksom på, at udkastet til rammeaftalen indeholder klausuler om socialt ansvar. Der henvises i det hele til aftaleudkastet, der er offentliggjort som en del af udbudsmaterialet.
Information om de totale tilbudssummer samt eventuelle forbehold vil i medfør af tilbudslovens § 7 a blive meddelt alle tilbudsgivere umiddelbart efter åbningen af tilbuddene.
Information about authorised persons and opening procedure:Tilbudsgiverne vil ikke have mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene.
Tilbudsgiverne vil ikke have mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene.
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. juni 2016 om Klagenævnet for Udbud med senere ændringer gælder følgende frister for indgivelse af klage:
Klage over ikke at være blevet prækvalificeret skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen, jf. lovens § 7, stk. 1.
I andre situationer skal klage over udbud, jf. lovens § 7, stk. 2, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en begrundelse for beslutningen.
3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøge-re og tilbudsgivere, jf. lovens § 2, stk. 2, og udbudslovens § 171, stk. 4.
4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren har meddelt sin beslutning, jf. udbudslovens § 185, stk. 2.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden, jf. lovens § 6, stk. 4. I tilfælde hvor klagen ikke er indgivet i standstill-perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 12, stk. 1.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen