Construction work (Дания - Тендер #45826065) | ||
| ||
| Для перевода текста тендера на нужный язык воспользуйтесь приложением: | ||
Страна: Дания (другие тендеры и закупки Дания) Организатор тендера: Sønderborg Andelsboligforening Afd. 35 - Nørager, totalentrepriseudbud Номер конкурса: 45826065 Дата публикации: 06-09-2023 Источник тендера: Единая система закупок Европейского союза TED |
||
SAB Afd. 35, Nørager, nedrenovering - Totalentrepriseudbud
Der vil ske en stor omdannelse af boligområdet som omfatter nedenstående:
• Alle boligblokke nedrives, helt eller delvis, og der opføres nye almene og private rækkehuse (opførelse af de private rækkehuse er ikke indeholdt i dette projekt).
• Ved boligblok 2-8 nedrives blokkene delvis og der opføres 48 almene rækkehuse. Eksisterende kælder samt betonelementer i stueetagen kan bibeholdes og benyttes i de nye rækkehuse.
• Ved boligblok 1, 9 og 10 nedrives blokkene helt og der opføres 30 private rækkehuse (opførelse af de private rækkehuse er ikke indeholdt i dette projekt).
• Der etableres sammenhængende forbindelser og infrastruktur i boligområdet og de omkringliggende områder. Dette udføres primært uden for dette projekt og udbydes særskilt.
• Endvidere ønsker SAB at der indtænkes bæredygtighed i projektet, eksempelvis ved at genanvende produkter og materialer fra de nedrevne boligblokke hvis muligt, herunder betonelementer, tagspær, fundamenter, kælder mv.
Nørager 1-10, 6400 Sønderborg
Totalentrepriseudbuddet gennemføres som et udbud med forhandling iht. Udbudslovens §§ 61-66 med en forudgående prækvalifikation. Ordregiver forbeholder sig ret ikke at gennemføre en forhandling og således tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud jf. pkt. IV.1.5 i udbudsbekendtgørelsen. Tildelingskriteriet er ”Det bedste forhold mellem pris og kvalitet” iht. udbudslovens § 162, 3).
Jf. ændringerne til udbudsloven af 01.07.2022 kan ordregiver vælge kun at indlede forhandling med de tilbudsgiver, som har afleveret de mest fordelagtige tilbud, såfremt ordregiver vælger at gå i forhandling.
Tilbudsgiver der ikke indkaldes til en eventuel forhandling (og således ikke deltager i den videre proces) vil modtage en begrundet meddelelse herom.
Der afholdes besigtigelse af afdelingen i tilbudsfasen, se udbudsbetingelserne for nærmere info.
En økonomisk aktør udelukkes fra deltagelse, hvis den økonomiske aktør er omfattet af en af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1-3 og § 136, stk. 1, nr. 1.-4.
En økonomisk aktør udelukkes ligeledes, hvis den økonomiske aktør er omfattet af en af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1-2.
En økonomisk aktør kan ikke udelukkes fra deltagelse, hvis den økonomiske aktør fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at den økonomiske aktør er pålidelig, selv om den økonomiske aktør er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135-137, jf. udbudslovens § 138, stk. 1.
Der kan ikke tildeles kontrakt til følgende virksomheder, jf. Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. April 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine:
A. russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland
B. juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) direkte eller indirekte ejer over 50 %, eller
C. fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) eller b),
Ligeledes kan der ikke anvendes underleverandører eller støttende enheder, der er omfattet af ovenstående, hvis denne aktørs bidrag udgør mere end 10 % af kontraktværdien.
Se pkt. III.1.2 for mindstekrav.
Ordregiver har til hensigt at udvælge 4 ansøger som indbydes til at afgive tilbud.
Såfremt flere end 4 ansøgere opfylder ordregivers minimumskrav til egnethed, udvælger ordregiver de ansøgere, der efterfølgende skal deltage i udbuddet på baggrund af en vurdering af ansøgerens kompetencer til at gennemføre den udbudte opgave. I forbindelse med denne vurdering lægges der vægt på relevansen af ansøgernes sammenlignelige referencer i forhold til den udbudte kontrakt, herunder navnlig følgende:
• Omdannelse af almene boligområder af tilsvarende karakter, kompleksitet og omfang som den udbudte opgave
• Nedrivning af boligblokke
• Opførelse af almene rækkehuse
• Genanvendelse af materialer
• Projekter indeholdende sammenlignelige ydelser, herunder:
- Projektstyring i totalentreprise (ikke relevant for rådgivningsreferencerne)
- Projektering og udførelse, byggeandragende, byggeledelse, opfølgning, AMK (P+B)
- Bæredygtighedsledelse
Der ansøges om prækvalifikation ved at udfylde og aflevere et ESPD-dokument. Endvidere har ansøger mulighed for at vedlægge reference-ark i pdf-format i stedet for at skrive referencer ind i ESPD´et.
Ansøger skal dokumentere tilstrækkelig økonomisk og finansiel kapacitet ved at oplyse følgende nøgletal for hvert af de seneste tre afsluttede regnskabsår, indeholdende oplysninger om:
a) Soliditetsgrad opgjort i procent
b) Likviditetsgrad opgjort i procent
c) Samlet omsætning
Minimum level(s) of standards possibly required:Der er følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel kapacitet for hvert af de seneste tre afsluttede regnskabsår:
a) Soliditetsgrad minimum 15 % pr. år
b) Likviditetsgrad minimum 100 % pr. år
c) Samlet omsætning minimum 80 mio. kr. pr. år.
Ved konsortier skal kravet til soliditetsgrad og likviditetsgrad opfyldes af hver af konsortiets deltagere, omsætningskravet kan opfyldes af konsortiet i fællesskab. En ansøger kan basere sig på tredjemands økonomiske og finansielle formåen, hvilket ansøger i så fald skal vedlægge støtteerklæring på..
d) Ansøger skal dokumentere tilstrækkelig teknisk og faglig kapacitet ved at oplyse følgende:
o Kunde
o Opgavens indhold, entrepriseform og samlede størrelse (entreprisesum og omfang)
o Beskrivelse af, hvilken ydelse ansøger har leveret på opgaven, herunder faser og evt. rådgivningsform
o Tidsperiode for opgavens udførelse, herunder dato for afleveringsforretning (såfremt byggeriet er afleveret)
o Beskrivelse af byggeriet, herunder
- renovering, ombygning, nybyggeri m.v.
- type af byggeri (etage, rækkehuse mv.)
- anvendelse (bolig, kontor, alment m.v.)
o Belysning af referencens relevans for den aktuelle opgave ud fra ansøgers bedømmelse.
Minimum level(s) of standards possibly required:Der er ikke mindstekrav til teknisk og faglig kapacitet. Referencerne efterspørges derfor til brug for udvælgelsen, se pkt. 7.4 i udbudsbetingelserne.
ABT18 med bygherres tilføjelser/fravigelser.
YBL18 med de ændringer der fremgår af udbudsmaterialet.
Kontrakten er betinget af kommunal godkendelse.
Der fremgår sociale klausuler af kontrakten, herunder krav om personer under oplæring og CSR-bestemmelser.
Projektet gennemføres som støttet byggeri og totalentreprenøren skal således følge de bestemmelser som er gældende herfor. Se nærmere i kontrakten og ydelsesbeskrivelsen.
Der ansøges om prækvalifikation ved at udfylde og aflevere et ESPD-dokument. Endvidere har ansøger mulighed for at vedlægge reference-ark i pdf-format i stedet for at skrive referencer ind i ESPD´et.
Klage over prækvalifikation skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage efter, at ordregiver har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. § 7, stk. 1, i Lov for Klagenævnet for Udbud. Klage over tildeling skal ske senest 45 dage efter tildelingens annoncering i TED. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor ordregiver har foretaget underretning. Ovenstående gælder også for sagsanlæg ved domstolene om, at de regler, der er nævnt i Lov om Klagenævnet for Udbud er overtrådt, og sagsøgeren ikke forinden har indgivet klage til Klagenævnte for Udbud herom. Klager skal skriftligt informere den ordregivende myndighed om indgivet klage senest samtidig med, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud. Klagen skal angive, om den er indgivet i standstill-perioden. Hvis klagen ikke indgives i standstill-perioden, skal det angives, om der er anmodet om opsættende virkning. Klage skal vedlægges et klagegebyr på DKK 20.000. Vejledning om klage til Klagenævnet for Udbud findes på Klagenævnet for udbuds hjemmeside, jf. Udbudsbekendtgørelsen afsnit VI.4.1)
Klage over prækvalifikation skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage efter, at ordregiver har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. § 7, stk. 1, i Lov for Klagenævnet for Udbud. Klage over tildeling skal ske senest 45 dage efter tildelingens annoncering i TED. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor ordregiver har foretaget underretning. Ovenstående gælder også for sagsanlæg ved domstolene om, at de regler, der er nævnt i Lov om Klagenævnet for Udbud er overtrådt, og sagsøgeren ikke forinden har indgivet klage til Klagenævnte for Udbud herom. Klager skal skriftligt informere den ordregivende myndighed om indgivet klage senest samtidig med, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud. Klagen skal angive, om den er indgivet i standstill-perioden. Hvis klagen ikke indgives i standstill-perioden, skal det angives, om der er anmodet om opsættende virkning. Klage skal vedlægges et klagegebyr på DKK 20.000. Vejledning om klage til Klagenævnet for Udbud findes på Klagenævnet for udbuds hjemmeside, jf. Udbudsbekendtgørelsen afsnit VI.4.1)
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen